Aken

I 1374 begyndte folk at danse ufrivilligt på gaderne i Aachen. De bevægede sig frenetisk næsten til det punkt, hvor de var helt udmattede. Inden for få uger spredte denne mærkelige trang sig til Nederlandene og det nordøstlige Frankrig. Hundredvis af mennesker sprang, hoppede og rystede ukontrolleret i flere dage. Denne mærkelige begivenhed blev malet af Pieter Brueghel (Sankt Georges Dans). Dette fænomen kaldes dansemani, dansepest eller Sankt Hans Dans (nogle gange Sankt Vitus Dans), fordi det blev betragtet som en forbandelse sendt af en helgen. Uanset hvor utrolig det lyder, skete det gentagne gange i området langs Rhinen. Krøniker er enige om, at folk dansede og ikke kun rystede. Men de led tydeligvis også af fysisk smerte samt af forfærdelige visioner og bad nogle gange om hjælp og bønner. Ofte spiste eller sov de næppe, og nogle gange var de endda ikke opmærksomme på, hvad der skete med dem.

Nutidige forskere mener, at de bizarre udbrud var eksempler på massepsychogen sygdom, der blev udløst af angst og depression. Begge manier (1374 og 1518) blev forudgået af perioder med ødelæggende hungersnød, misvækst og spredning af sygdomme – vanskelige forhold, selv efter middelalderens normer. Frygt og skyld, sammen med en dyb overtro om, at Gud straffer dem for deres synder, gjorde folk modtagelige for denne mærkelige ufrivillige tilstand.

Dromos