Ottenhain

Ottenhain strækker sig i dalen af Krummbach, cirka fem kilometer sydøst for Löbau. Mod syd hæver Sonneberg sig.

Stedet blev første gang nævnt skriftligt i 1317. I et dokument fra den 3. december henviste Markgraf Woldemar af Brandenburg til otte landsbyer i Görlitz området, herunder også "Ottenhayn", som hørte under retten i byen Löbau. I det 16. århundrede tilhørte Ottenhain familien Gersdorf, og blev ved århundrets slutning solgt til Heinrich von Miltitz. I 1610 købte Christoph von Gersdorff Ottenhain for 7400 thaler. I det 17. århundrede skiftede den inddelte by, Ober- og Niederottenhain, flere gange ejer. I 1798 blev Ottenhain delt i 2 steder og godser, indtil det i 1853 blev samlet igen. I 1809 købte Johann Gottlieb Erdmann von Nostitz godset Niederottenhain for 42.000 thaler. I 1842 blev der bygget en ny skole, efter den gamle var i ekstremt dårlig og trængt tilstand. Fra 1844 blev vejen til Niedercunnersdorf nyanlagt; det var den samme "som altid". Det slotlignende herresæde i Niederottenhain blev bygget af Christoph Ferdinand Sieland i 1862–63. Generelt oplevede godset Niederottenhain og dets omgivelser de fleste om- og nybygninger i det 19. århundrede. I 1874 brændte Nieder-Wassermühlen ned for anden gang. I 1890 havde Ottenhain 533 indbyggere. I 1897 brændte Obermühle ned. I 1899 blev kapellet bygget. I 1901 og 1906 blev den sidste skole bygget. Fra 1911 blev stedet elektrificeret og fik strøm fra Zittau. Efter Anden Verdenskrig var der i Ottenhain 122 genhusede. Antallet af indbyggere var 654 i 1946. I 1957 blev den første LPG oprettet, i begyndelsen af 1960'erne var der tre andelsforeninger i Ottenhain. I 1973 havde Ottenhain 598 indbyggere, 1984 havde 516, og i 2013 var der 421.

Wikipedia