Arlempdes

I de sydlige afkroge af Velay, klassificeret blandt de Smukkeste Landsbyer i Frankrig, adskiller Arlempdes sig med sin klippe, en basalt dyke, hvorpå det første af Loire-slottet rejser sig.

Indlejret i en bøjning af Loirekløfterne, men næsten svævende over floden, udnytter Arlempdes denne ambivalens fremragende, både luftigt og solidt forankret i et miljø af grantræer og lavastrømme. Det adskiller sig hermed fra landsbyerne på Velay-platået, som man krydser fra ende til anden, før man når den kløft, som Loire har skabt. Beliggende på en basalt dyke, hvis skrævende silhuet tager sin begyndelse i de urolige vande i den unge flod, vækker landsbyen og ruinerne af sit slot uundgåeligt minder om de græske klostre i Meteora – et fascinerende syn, der er i stand til at tænde fantasiens ild.

Desuden gennemsyrer legender og mysterier landsbyen og dens orgler, da besættelsen af stedet går tilbage til den keltiske antikvitets tid. I de fjerne tider bar Arlempdes-klippen et tempel dedikeret til Lug, men også til Teutatès og Ésus. Allerede fra den tid er stedets strategiske betydning bekræftet ved tilstedeværelsen af romerlejren i Antoune, som er knyttet til legenden om den Hvide Dame. Slottet stammer fra det 13. og 16. århundrede. Tæt sammenflettet med klippen dominerer dets mure floden og dens hundrede meter lange grusstrande, mens husene i landsbyen klynger sig på den nordlige skråning.

I det 16. århundrede, gennem et spil af alliancer og arverettigheder, kom slottet i besiddelse af Diane de Poitiers, hvilket forklarer tilstedeværelsen af hendes våbenskjold indgraveret i en væg af slottet. Dog falder slottet hurtigt i forfald, så der i dag kun er ruiner tilbage, med den bemærkelsesværdige undtagelse af den kastrale kapel Saint-Jacques (12. århundrede). Støttet til tomrummet skiller denne lille bygning sig ud med sit murværk af røde sten og den mineralske stramhed i sin dekoration. Ved indgangen til landsbyen stammer porten, en gammel dør til den ydre mur af slottet, angiveligt fra 1066; den giver adgang til kirken Saint-Pierre, en romansk bygning fra det 12. århundrede (helt renoveret i 2003), kendetegnet ved sin kamformede klokketårn og sin port med fire søjler, overfor hvilken der står et fantastisk historisk kors fra det 15. århundrede. For øvrigt findes der kun en håndfuld typiske Velay-huse i landsbyen, som man opdager ved at vride sine fødder på de brostenbelagte gader langs Loire. Ved at følge skråningen kan man tilgå slottet og den udsigt, det giver over det kaotiske landskab af Loirekløfterne.

nanard777