Den vilde skønhed af egebladet bøgeforest

Langs de stejle skråninger dominerer den artsrige eg-hæggebæk-skov. Dette har i århundreder været den oprindelige form for forvaltning. Det er en blandet skov, hvor eg og hæggebæk dominerer. Da disse skove blev fældet hvert 15. til 20. år, "modnes" træerne aldrig, og denne skov er artsrig. Især urtelaget er veludviklet. En iøjnefaldende plante, som vi ofte ser her, er eg-farnen. På stejlere, fugtige steder bestemmer mosser og andre fælder udseendet.
Når vi tænker på brugen af træet, antager vi ofte, at det blev brugt til byggeri, snedkerarbejde, kærre og små utensilier. Men egerne havde stadig en særlig funktion. Barken, der indeholder meget tanin, blev malet til pulver og brugt i garverier. Garve- eller garvesyre sørger for, at det resterende kød og håret på skindene løsner sig og gør læderet holdbart.
I denne region blev terrænet sat i brand efter fældningen. På denne måde blev træstubbe delvist ødelagt, og jorden kunne forberedes til dyrkning af rug og havre. Jorden blev dog hurtigt udvasket, og mennesket lod naturen få sit gang igen. Efter en kort hedeperiode opstod der igen en eg-hæggebæk-skov.

Jan Rymenams