Wilsummerveer

Ved 1945 blev der af besættelsesmagten regelmæssigt kontrolleret på IJssel med en patruljebåd. Det var ikke en hemmelighed for dem, at der om natten blev sejlet med en robåd mellem Wilsum og Kamperveen. Folk i modstanden eller anden illegalitet blev transporteret fra den ene bred til den anden. Via gensidige kontaktadresser blev de så sendt videre. De fik aldrig mere end én adresse, og altid i allersidste øjeblik. Og selvfølgelig ikke på et stykke papir, for hvis de blev taget, skulle de aldrig have et papir at fortryde. Det skete næsten altid i ru og urolig vejrlig og selvfølgelig om natten ved en mørk måne. Så vidt man ved, er de aldrig blevet snappet. Om dagen lå denne marinebåd det sidste halve år altid til moles ved loskajen ved den daværende landbrugsskur af kooperativet. Wilsummerfærgen kunne være forbillede for Koppelseveren i Krigsvinter. Ikke for ingenting hedder naturområdet på Wilsumsiden af IJssel Koppelerwaard. Den hvide landsted af Barones Weddik Wansfeld kan også være placeret her, dog med den bemærkning at omfanget er mindre stort end bogen antyder. På Kamperveensiden af IJssel ligger lige ved den gamle Wilsummerfærge den hundrede år gamle herregård Groot Oever. En stor del af de nuværende bygninger er nye eller renoverede, men en sidebygning har stadig den hvide farve, der beskrives i bogen. I begyndelsen af det tyvende århundrede havde færgeforbindelsen tilslutning til jernbanelinjen Kampen-Nunspeet/Hattemerbroek. Fra færgen skulle man stadig gå i cirka tre minutter - blandt andet forbi Groot Oever - for at komme til det træde venteværelse. Der stoppede toget ved passagerens stoptegn. Allerede før Anden Verdenskrig mistede både færgen og jernbanelinjen deres funktion.

IJsseldelta