VEENHUIZEN

Veenhuizen dannede oprindeligt en moseudviklingslandsby. I 1823 ændrede landsbyens udseende sig fuldstændigt, da Veldarbejderforeningen indgik en kontrakt med den hollandske regering om at bygge tre store institutioner for fattige familier.
Foreningen ønskede at rehabilitere de fattige ved hjælp af arbejde på landet og i mosens udnyttelse. Oprindeligt fik fattige familier fra de store byer mulighed for frivilligt at komme til Drenthe og bosætte sig der i kolonier. Ideen bag dette var, at man således kunne opbygge et nyt liv som landmand.
Da det tilsyneladende ikke var alle involverede, der ønskede at komme til Drenthe af egen fri vilje, blev der overgået til 'pleje' i tvangsinstitutioner. Hver institution tilbød husly til gennemsnitligt 1.200 patienter. De blev indkvarteret i sovesale med 80 personer, som om dagen blev omdannet til arbejds- og spisesale.
I 1859 blev institutionerne i Veenhuizen overtaget af den nationale regering og omdannet til straffecentre. For fangevogterne blev der bygget en lille landsby omkring institutionerne.
Meget karakteristisk for Veenhuizen er de monumentale bygninger. Der var forskellige typer boliger, afhængig af rang fik en embedsmand tildelt en. Det kendetegnende er, at forskellige huse fik moralske udsagn på facaden, som var relateret til beboernes erhverv. Så boede hovedlæreren i huset med 'Orden og Disciplin', i 'Omsorg og Flid' levede butiksindehaveren, præsten i 'Humanitet', mens der ved lægen stod 'Hengivenhed' og ved apoteket 'Bitter og Sød' på facaden. Den pædagogiske tanke var at indprente dyderne for de indsatte under deres daglige rejse til arbejdet på denne måde.
Siden 1981 har der været fri adgang til landsbyen. Før den tid var landsbyen forbudt for ikke-fangevagter.
I dag sidder omkring 1.000 indsatte i det Kriminalforsorg Veenhuizen, som består af lokationerne Esserheem og Norgerhaven.

Ved billedet: Den ottekantede Nederlandske Reformerte Kirke (bygget mellem 1825 og 1826)

Biker