Kirke ved Havnen

Kirken 'Kirk ved Havnen' har en bevæget historie. I det 14. århundrede stod der på dette sted en norbertinerkirke med et særligt Maria-alter.
Fra denne kirke ved vi, at den også tjente som grænsepost. Det var i Waalwijk ikke en overflødig luksus, for byen lå indelukket af konstant omstridte grænser med Holland. Det var resultatet af en smart aftale i 1232 mellem hertug Henrik I af Brabant, der købte Waalwijk af den hollandske herre Diederik van Altena: Hertugdømmet Brabant fik dermed adgang til den Gamle Maas.
I 1326 forsøgte man at berolige grænsestridighederne ved en aftale, hvormed grænsen med Besoijen blev fastlagt som følger: "Uter bue ved Drongelen til den halve Maas begyndende, vejledende trækende til kirken i Waelwijck mod nord og mod syd ud, og derfra frem til Noormans graven." Siden da lå den bageste halvdel af kirken på hollandsk, den forreste på Brabants område.
I 1450 begyndte man at bygge en større kirke. Det tog indtil 1520. I 1580 blev kirken stærkt beskadiget af krigshandlinger. I 1617 blev bygningen delvist genoprettet. Tårnet og dåbskapellet blev ikke genopbygget, da de havde stået på det hollandske (statlige) område af Besoijen.
I dag er 'Kirk ved Havnen' i brug af den Protestantiske Menighed Waalwijk.

Historische Routes