Mindetavle for deporterede

Indbyggerne i Sedan har lidt meget under de tre efterfølgende besættelser af tyskerne. Men de vil uden tvivl aldrig glemme, at tyskerne havde indrettet en internéringslejr i borgen, som fungerede fra januar 1917 til november 1918. Denne lejr blev ledet af lejrvogtere, og næsten ingen kom herfra i live. Det var derfor en forløber for udryddelseslejrene, som blev anvendt af nazityskland under Anden Verdenskrig.
Indbyggerne uden for denne region vidste ikke om denne helvede, som blev kaldt « le Bagne » af indbyggerne i Sedan. Dagligt døde her belgierne og franskmændene af følgerne af mishandling og udmattelse. Tyskerne etablerede forskellige arbejdslejre, fordi de havde brug for mange arbejdere til deres krigsindustri. I de besatte områder af Belgien og Frankrig blev civile mellem 14 og 60 år tvunget til at arbejde for tyskerne (Zivil Arbeiter Bataillon: bataljoner for civile arbejdere). Dem, der gjorde modstand her, blev sendt til internéringslejren i Sedans borg eller til den livsfarlige front ved Bazeille eller Mont Saint Martin.
Fangerne arbejdede uden for fængslet og var genkendelige på et rødt bånd om deres venstre arm, de store støvler eller bare fødder, men især fordi de var så magre og så vildt så sig om. Det frygteligt høje antal dødsfald i denne lejr blev forårsaget af skrækregimet fra lejrchefen Denzin, lægen Michelsohn og hovedvagten Holz. Mange fanger døde også af nød, undertrykkelse, underernæring, elendig hygiejne, diarré og fra det hårde tvangsarbejde. Desuden sad de 500 til 600 fanger ekstremt tæt, der var kun plads til 400 mennesker.
Det præcise antal ofre er ukendt, men på mindre end to år er mere end tusind mennesker døde her, og sandsynligvis mange flere. Kommandanten og lægen fra denne lejr har været efterlyst siden 1919 for at redegøre for deres krigsforbrydelser, men forgæves…!
På muren af Sedans borg hænger en mindetavle, med de sidste ord:
« Effaçons la haine, mais conservons le souvenir » (Lad os langsomt glemme hadet, men altid bevare minderne). Det er en ære til fangerne, men også til de 100.000 deporterede til tyske lejre, 30.000 døde og 8.000 henrettede under den første verdenskrig.

willem vandenameele