Bergheims opdagelsescircuit

Det første kendte navn på Bergheim, "Veredum", stammer fra den romerske besættelse. Denne besættelse er bekræftet, blandt andet ved opdagelsen (i 1848 og 2006) af to bemærkelsesværdige mosaikker, den ene synlig på Unterlinden-museet i Colmar og den anden i den gamle synagoge i Bergheim.

Efter den romerske periode ændrer Bergheim mange gange herre: besiddelse af klosteret Moyenmoutier i Lorraine, derefter ejendom af hertugerne af Lorraine, der giver byen som len til Ribeaupierre-huset. I 1313 sælger Ribeaupierre byen til Habsburgerne, og i det XVII århundrede kommer byen i hænderne på den franske konge (1648). Endelig, i det XVIII århundrede og indtil den franske revolution, bliver Bergheim igen ejendom af Ribeaupierre-huset.

Bergheim var ikke en fri by, men de mange privilegier, der blev givet, var sammenlignelige med dem i frie byer. Blandt de forskellige privilegier var retten til at præge mønter, retten til jurisdiktion og asylretten (1).

Udover at være en charmerende middelalderby, beskyttet af tårne og middelalderlige mure, er Bergheim en vinby. Den første kendte omtale af vinmarker i Bergheim fremgår i et karolingisk charter fra 25. juli 768. Siden 1983 har Bergheim haft to Grands Crus:

Kanzlerberg og Altenberg, hvor Gewurztraminer trives særlig godt, og Bergheim er blevet hovedstad for denne druesort.

I et næsten rektangulært layout krydses Bergheim langsgående af Grand'rue. Centrum er domineret af en stor trekantet plads, hvor rådhuset og en fontæne fra 1721 findes.

Vinhuse er tæt placeret inden for byens befæstninger. De ældste, bygget i murværk og bindingsværk, stammer fra det 15. århundrede og har gavle mod gaden.