Oudenaarde - Marked

Oudenaarde blev grundlagt på venstre bred af Schelde, som i lang tid udgjorde grænsen mellem Frankrig og det Hellige Romerske Rige. I år 1030 beordrede grev Boudewijn IV af Vlaanderen opførelsen af en borg der. Tårnet i Oudenaarde (turris Aldenardensis) skulle fungere som modstykke til den befæstning, som den tyske kejser havde ladet bygge på den modsatte bred af floden i Ename. I det trettende århundrede blev donjonet erstattet af et større slot.

Grev Filips af Alsace gav byen en byordning i 1150. Langsomt opstod der to bymæssige fæstninger; Oudenaarde på venstre bred og Pamele på højre bred af Schelde. Først i 1558 smeltede de to bykerner sammen. Oudenaarde mistede sine befæstninger efter slaget ved Bouvines i 1214 og blev indtaget af Gent i 1383.

Byen er også gået ind i historien som fødested for Margaretha af Parma. Kejser Karl V fik i Oudenaarde et barn med væversdatteren Johanna van der Gheynst. Deres barn skulle regerere som landsfoged over Nederlandene fra 1559 til 1567.

I 1555 abdicerede kejser Karl som herre over Nederlandene. Han blev efterfulgt af sin søn Filips II. Under hans terrorregime næsten stoppede Oudenaarde's vævindustri næsten op. Det var på den tid den vigtigste indtægtskilde for Oudenaarde, og derfor var der i 1556 mere end otte tusinde arbejdsløse i byen. Med Ankomsten af Alva emigrerede mange byboere til de nordlige Nederlande. Denne tilstand varede indtil Alexander Farnese indtog byen Oudenaarde den 6. juli 1582. Imellemtiden var befolkningen i Oudenaarde dog halveret.

I Første Verdenskrig blev Sankt Walburga Kirken hårdt beskadiget under slaget ved Schelde den 1. november 1918. Derudover blev også kirkerne i Bevere, Eine og Heurne ødelagt under dette slag. Efter at de allierede havde omgrupperet sig i november 1918 blev Oudenaarde angrebet af tyskerne med giftgasser. Dette medførte mange civile ofre.

Under Anden Verdenskrig blev Oudenaarde igen beskudt. Skaderne var dog begrænsede. Ikke desto mindre tog det indtil året 1949, før denne skade også var helt genoprettet.

Indtil det nittende århundrede var byen omkranset af bymure. I det tyvende århundrede blev den gamle by åbnet. På byens torv blev nogle gamle facadetegn revet ned. Dette skabte den brede passage til markedet. Først i 2006 blev "hullet i markedet" fyldt ud igen.

Tidligere snoede en biflod af Schelde sig gennem byens centrum. I femserne blev denne dog for det meste dæmpet. Indtil i dag kan der stadig ses rester af den bag bybiblioteket og i byparken.

Kilde: Wikipedia

Dirk Vervaet