Den Rijksmiddelbare Skole og 'medicinsk skoletilsyn'

Denne skole blev bygget i 1920'erne efter ødelæggelsen af Aarschot under Første Verdenskrig. Den blev bygget i overensstemmelse med de daværende principper, hvor børns sundhed var et væsentligt punkt. Lokalerne var ikke bare rummelige og luftige, der var lys fra de høje vinduer, og der var rindende vand, der var også et særskilt lokale til 'medicinsk skoleinspektion'. Et af argumenterne mod skolepligten var netop, at samlingen af så mange børn måtte føre til spredning af sygdomme. Først i 1913 blev skolepligten vedtaget og efter Første Verdenskrig sat i kraft. I 1921 blev den medicinske skoleinspektion og ansvarsområderne for skolelægen reguleret.

En af opgaverne var at udføre kradsetesten for at opdage 'teringer' (tuberkulose).

Dette var et af skridtene i medicaliseringen af vores samfund. Egentlig havde det sin begyndelse med forordningen under den franske besættelse i begyndelsen af det 19. århundrede om at vaccinere børn mod kopper. 'Børnekopperne' stod i det 18. århundrede for omkring 10 til 15% af dødsfaldene. For børn var det endda 90%!

Denne forpligtelse gjaldt dog kun den fattige befolkning. Den rige borgerklasse kunne vælge. Under den hollandske periode kom koppecertifikatet i brug: uden dette vaccinationscertifikat blev børn afvist fra skolen eller kunne ikke komme i lære. Staten belønnede læger, der arbejdede for at 'sætte kopper': når de havde udført 50 vaccinationer, fik de en medalje. For Aarschot ved vi, at sundhedsofficeren, Mertens, modtog denne i 1833. Desuden var det ikke altid læger, der gjorde dette. Antallet af læger var lavt, og derfor kunne vaccinationer især udføres af sundhedsofficerer og jordemødre. Således modtog jordemoder Mertens – familie til? – medaljen i 1846. I 1908 blev de denne ret taget fra.

Jan Rymenams