Sankt-Rochus Kirke i l'Ecluse, delt i to af sproggrænsen

I kirkelig henseende var landsbyen L'Ecluse afhængig af Meldert, mens kapellet, i middelalderen helliget til Vore Frue (og nu til Sankt Rochus), tilhørte præstegården og nogle huse i Hoegaarden. Kapellet var kun en simpel bygning, hvor der blev fejret messe og undervist i katekisme på søn- og helligdage. Traditionelt blev de døde fra landsbyen begravet i eller omkring kapellet. Begravelsesretten tilkom den lokale herre "van Quabeke".

Under den franske besættelse blev L'Ecluse tilføjet menigheden i Meldert. I Willem I's tid, i 1825, anmodede kommunen om at få kapellet anerkendt som et troshus og ville derfor betale en løn på 250 floriner til præsten, der betjente kirken. Kapellet blev dog først anerkendt mange år senere ved en beslutning den 11. juli 1842. Menigheden blev i 1873 adskilt fra dekankontoret i Tienen og sammenlagt med Beauvechain. Kirketakterne ejede i 1870 1ha 52a jord, og de almindelige indtægter nåede i 1872 1.148 Bef..

Da det gamle kapel var ved at forfalde, blev der den 22. november 1860 givet tilladelse til genopbygning. I stedet for kapellet kom der en elegant bygning i neo-romansk stil, designet af den leuvenesiske arkitekt Van Arenbergh senior. Over indgangen kan vi læse dette kronogram: Deo optIMo- sVb tVteLa sanCtI RoChI - ereCta, hvilket giver os året 1863. Alteret, i træsnit, stammer fra værkstederne hos M.A. Goyers i Leuven.

Mindetavlen på facaden af kirken i L’Ecluse mindes de militære ofre fra Første Verdenskrig. Under påskriften: "L’ECLUSE / A SES HEROS" kan vi læse navnet på to indbyggere, der faldt i de flamanske marker: HUTS Victor, i Westvleteren den 23. december 1917 og ADAMS Georges Corneille, i Beveren den 18. september 1918.

Den walisiske side af L’Ecluse (Sluizen) fusionerede i 1977 med Bevekom, den flamske med Hoegaarden. Sproggrænsen går på tværs af hovedgaden. Den, der kører til kirken fra Waversesteenweg, ser til højre skiltet Rue de Gaet, til venstre Gaatstraat. Grænsen går tværs gennem kirken. Præsten fejrer den stadig fransktalende messe ved alteret i Flandern, mens hans menighed sidder i Wallonien.

Jan Rymenams