Bains de Spa

Det gik Spa økonomisk for hånden i det 19. århundrede, og et nyt stort, monumentalt badehus kunne ikke udeblive. Under impulsen fra den daværende borgmester i Spa, Joseph Servais, blev der i 1862 givet ordre til arkitekten Leon Suys om at designe et tredje badehus. Bygningen skulle blive det mest avancerede hydroterapeutiske center i sin tid. Den festlige åbning fandt sted den 15. august 1868 i nærvær af kong Leopold II. Termalbadene havde stor succes og blev besøgt af talrige højstående embedsmænd.

Antallet af gæster steg gradvist i den økonomisk succesrige belle époque: også middelklassen kunne nu stille og roligt tillade sig kurbehandlinger i Spa's termalbad. I 1905 blev infrastrukturen for første gang moderniseret. Krigene medførte et stop i aktiviteterne, men antallet af besøgende genvandt sig hurtigt.

Efter 2. verdenskrig kom det sociale kur-turisme op. En bredere del af befolkningen kunne nu også tage til kurstedet, da det delvist blev refundert af sygekassen. Omkring 1967 blev der givet 167.182 bade per år i badehuset. Antallet af gæster lå omkring 12.000. I 1987 blev refusionen af kurbehandlingerne dog afskaffet, hvilket medførte en drastisk reduktion i antallet af besøgende.

Ved begyndelsen af det 21. århundrede blev der bygget nye termalbad i Spa, som opfyldte alle moderne krav og desuden var meget større. De blev forbundet med centrum ved en kabelbane. Badehuset fra 1868 lukkede sine døre endeligt i 2003, efter at have været i drift i 135 år. Siden 2004 har bygningen stået tom. Herefter kom den i forfald og blev angrebet af skimmelsvamp og hussvampe.

I 2016 meddelte byen, at stedet bliver integreret i et ejendom projekt, hvor det gamle badehus bliver ombygget til luksushotel med 80 værelser, og der i nærliggende bygninger kommer lejligheder, en underjordisk parkering og butikker. I den monumentale foyer skulle der komme en brasserie. Omkostningerne ved dette projekt anslås til 25 millioner euro. Hvornår projektet bliver færdigt, er ikke kendt.

Det er måske paradoxalt for en by, der har "opfundet" termalismen, men de gamle termalbad har været længe uden vand. Oprindeligt, i midten af det 19. århundrede, prydede en majestætisk fontæne den monumentale facade. Den forsvandt, da transformationerne gik videre. De arkitekter, der er betroet projektet, planlægger at genopbygge det på identisk måde ved hjælp af planer og billeder fra den tid.

Kurstedet omfattede ved åbningen:

52 badekabiner med 54 badekar

2 sale med højtryksbruser

2 sale med cirkulære brusere, fodbade med rindende vand og dykkerbassiner

2 sale med almindelige brusere og hydroterapeutiske bade

2 sale udelukkende til hydroterapi

I det 19. århundrede opfyldte dette kursted alle de forventninger, som et sådant skulle leve op til. I løbet af årene er der ved moderniseringer tilføjet eller tilpasset forskellige faciliteter.

Willem Vandenameele