Arbejderbyerne - cykelture

Gennem det 19. og 20. århundrede stræbte arbejdsgivere, kreditkasser og kommuner efter at tilbyde den fattige del af befolkningen sunde og moraliske boliger. Det var først og fremmest arbejdsgiverinitiativet, via Société Mulhousienne des Cités Ouvrières (SOMCO), der i 1853 skabte et unikt arbejderkvarter i Europa med hensyn til tidlighed, innovation i bygningens form og muligheden for ejerskab. Ved slutningen af det 19. århundrede var det kreditkasserne (arbejder- og katolske) der fik lignende boliger til at blomstre i byen (stueetage, to etager og loftsrum: R+2+C), et model der blev taget op af bygherrer såsom Buhler. Det blev dog kommunen, der blev den vigtigste aktør fra 1870'erne.
I mellemkrigstiden udviklede de socialister, der var ved magten, det offentlige eller parapublique svar på utilstrækkelige boliger ved at intervenere i forskellige kvarterer (Drouot, Haut Poirier...), og efter Anden Verdenskrig byggede de små kollektivbyggerier (cité Wagner og cité Sellier), som forudgik en af de første ZUP i Frankrig, den i Coteaux.
Afgang og ankomst rue de Strasbourg/boulevard du Président Roosevelt.