St. Martinus Kirke

Efter mordet på Bonifatius og de 52 ledsagere den 5. juni 754 blev Dokkum et af de europæiske centre for Bonifatius-kulten. Fra det 8. århundrede blev tilbedelsen tæt knyttet til martyrmarken, en kilde og mindekirken, hvor relikvierne af den hellige og hans ledsagere blev opbevaret. I senmiddelalderen knyttede traditionen for de såkaldte stenbrød sig til Dokkum og Bonifatius, og i Dokkum blev stenbrød opbevaret, vist og æret. Kult- og pilgrimstraditionen har både haft perioder med forfald og genoplivninger samt skiftende koncentrationspunkter og lokale. Nøgleperioder er: den tidlige og sene middelalder frem til ca. 1580, den anden halvdel af det 19. århundrede og det 20. århundrede (især 1920'erne og 1930'erne, mindeåret 1954 og årene 1990-1994). Faste andagtssteder er pr. 1997: processeparken og Bonifatiuskapellet omkring kilden, der blev placeret uden for bymidten fra det 19. århundrede, og for det andet sognekirken, hvor relikvierne og stenbrødet opbevares.

Dromos