Maarssen-landsby

Maarssen opstod på bredderne af Vecht. Navnet Maarssen stammer sandsynligvis fra Marsna, en biflod til Vecht. Fra 975 tilhørte denne region biskoppen af Utrecht. Hans vasaller byggede befæstede huse, de senere slotte. I nærheden af disse huse bosatte sig bønder, fiskere og håndværkere. I det tolvte århundrede blev Slottet i Maarssen bygget, samt en kirke, hvis tårn stadig eksisterer. I det fjortende århundrede blev byggeriet af Bolenstein igangsat.
De tørvemoser omkring Maarssen blev opdyrket til landbrugsjord, hvilket førte til dannelsen af Maarssenbroek og Maarsseveen. Senere sank jorden ind og blev mere sumpet. Bønderne skiftede derefter til husdyrhold, hvilket resulterede i det stadig delvist eksisterende engområde.
Omkring 1600 købte rige købmænd lerjord langs Vecht til produktion af sten og tegl. Efter udgravning af den jord byggede de store landejendomme. Joan Huydecoper (1599-1661) var den mest kendte blandt dem. Han boede om sommeren på Goudestein. I 1754 blev det nuværende Goudestein bygget, som har været brugt som rådhus siden 1961.
Omkring 1650 opstod der også sammenhængende bebyggelse langs Langegracht og Schippersgracht. Her bosatte sig skræddere, bagere og andre håndværkere. Et bryggeri lå på stedet for den nuværende præstegård ved den romersk-katolske kirke. Man tjente penge delvist takket være landejendommene og den intensive skibsfart over Vecht. I katastrofeåret 1672 gik mange huse, herunder Slottet i Maarssen, til grunde i brandstiftelse og plyndring af franske tropper. På stedet for Slottet blev senere Huis ter Meer bygget, som blev nedrevet i 1903.
I den økonomiske blomstringsperiode i det syttende og tidlige attende århundrede voksede befolkningstallet i Maarssen støt. Også mange portugisiske jøder bosatte sig dengang i huse langs Vecht. Bebyggelsen langs Herengracht kom til syne. Efter 1800 begyndte mange landejendomme at forfalde.
Med åbningen af Merwedekanaalet i 1892 forsvandt meget af skibsfarten fra landsbyen. I 1952 blev kanalen tilpasset og fik navnet Amsterdam-Rijnkanaal.

routeburo