Kort sagt: Eric Van de Plas' nøddetræplantage

Et lidt usædvanligt syn er denne frugthave med alle nøddetræerne. Et nødde træ stod næsten på hver gård. Der var flere grunde til det. Træerne skulle på grund af deres duft holde fluerne på afstand. Valnødder får først blade sent. Når træerne står foran vinduet, kan forårssolen stadig skinne ind i huset, og om sommeren bliver den stærke sol fremragende filtreret. Og selvfølgelig producerer træerne nødder. Og det blev ofte betragtet som en fødevarereserve. Romerne plantede dem for øvrigt hos os af den grund ved garnisonsstederne. 25 gram nødder indeholder 176 kcal. Nødde træer blev ofte plantet langs store diger for at styrke dem.

Især i Scheldeland var det tilfældet. Der blev nødderne opkøbt af englændere, og skallerne blev brugt i syltetøj. Under Første Verdenskrig blev mange nødde træer fældet, fordi træet er hårdt og egnet til geværskuffer.

Nødde-haver er hos os - i modsætning til f.eks. det sydlige Frankrig - næsten sjældne. Det var heller ikke så simpelt at dyrke et godt træ. Indtil 1960'erne var det et spørgsmål om at stik en nød i jorden og håbe på, at den ville klare sig godt. Men fra da af blev teknikken til podning finpudset. Det tager stadig 10 år for et træ at begynde at bære frugt. Så det er tydeligvis et arbejde af lang ånd. Desuden vokser der ikke noget under et nødde træ efter et stykke tid, fordi træerne via deres blade udskiller giften 'juglon'.

I de seneste årtier er nødden blevet populær i agroforestry. Træerne bliver, som her, plantet i rækker i markland eller som skyggetræ i græsningsenge. Eric Van de Plas har siden 1990'erne i Hageland søgt efter gamle sorter. Så han har lanceret nødden Komeet, en stor hestennød, der er nem at knække og kan opbevares længe.

Jan Rymenams