Prasat Huai Khaen

Dharmasala Prasat Huai Khaen ligger i Ban Huai Khaen i Huai Khaen Sub-distriktet i Huai Thalaeng Distriktet i Nakhon Ratchasima Provinsen. Bygningen, som ligger lidt afsides, er delvist renoveret og er opkaldt efter den nærliggende bæk.

Den Mahayana buddhistiske khmer kejser Jayavarman VII (1181–1218 e.Kr.) påbegyndte opførelsen af 121 ‘Vahni-griha’ eller ‘Huse af ild’ langs ruterne i sit rige. Denne information blev fundet på en stenskrift, der blev opdaget i 1937 e.Kr. ved Preah Khan templet i Angkor Thom. Preah Khan inskriptionen omtaler ikke funktionen af disse ‘Vahni-griha’. Sidstnævnte er i dag bredt kendt som ‘dharmasala’, efter den franske arkæolog Fino, der prægede termen i 1925 e.Kr. Forskere har teoretiseret, at ‘dharmasala’ fungerede som et ‘hvilehus med ild’ for rejsende. Den kinesiske rejsende Zhou Daguan udtrykte sin beundring for disse hvilehuse, da han besøgte Angkor i 1296 e.Kr. En anden teori er, at Dharmasala havde en religiøs funktion som et lager for den hellige ild brugt i hellige ceremonier.

Sytten Dharmasala blev opført på ruten fra Angkor til det Mahayana buddhistiske helligsted i Phimai, hvoraf otte er på den thailandske side, mens de resterende er i Cambodja. Hvilehusene blev bygget i Bayon-stilen fra slutningen af det 12. til begyndelsen af det 13. århundrede. De lå med cirka 12 til 15 kilometers mellemrum, og man kunne nemt gå fra det ene til det andet på en dag. Selvom hvilehusene på den længere østlige vej fra Angkor til Champa blev bygget i sandsten, var dem på Phimai-vejen i laterit.

Syv af de otte opdagede Dharmasala i det nordøstlige Thailand er lavet af laterit med kun dør- og vinduesrammer lavet af sandsten. Deres størrelse er relativt lille: cirka 4 ved 15 meter. Den vestlige del er prydet med en spire. Kun den sydlige væg har vinduer. En pedestal til et religiøst billede kan findes inde i den vestlige dør. Orienteringen af den østlige dør varierer fra 50,0º til 97,5º - ingen af dem er kardinalt, lige 90º øst.

Ayutthaya Historical Research