Erfaringsvej til udfoldelse af sanserne i Brakel-Bellersen

Hugo Kükelhausen udvikler krævende lege- og erfaringer, som kan ses mange steder og i dag opleves som en permanent installation i Bellersen.

Her beskriver vi de enkelte stationer:

Rotierende skive: Afhængigt af drejningsretningen indsnævres eller udvides spiralformen. Betyd spiralformen i et stykke tid, mens den langsomt drejer i en retning, og kig så på et punkt i omgivelserne; det ser ud til, at alt trækkes sammen på dette punkt eller stræber væk derfra.

Kæmpetavle: Den store skive er fyldt med forskellige kornet materiale. Låse tillader en langsom overførsel fra den ene side til den anden. Kornene ordner sig konstant på ny, så der aldrig dannes en ensartet blanding. Orden og form af de enkelte lag minder om geologiske formationer, der også kan påvises i jordskorpen. Drejer du for hurtigt, giver du blandingen ingen tid til at ordne sig i lag, og der opstår kaos. Det tager tid at finde tilbage til en ny orden.

Lyder: Denne stenblok sender en tone, når den fugtes på sine topflader med vand og gnides kraftigt. Dette kræver lidt øvelse. Musikerne udnytter den samme effekt, når de spiller på et vandorgel. Lyden bliver også hørbar og følbar ved at slå sten med håndfladen eller en træstok. Stenen ringer efter princippet for en stemmegaffel.

Strømningssten: Ved forhindringer danner vand hvirvler og strømninger. De objekter, der placeres i strømmen, danner forskellige strømningsmønstre på grund af deres forskellige former. Den, der betragter dette et stykke tid, opdager den pulserende rytme indeni sig. Der kan være en beroligende effekt baseret på observationen af et bevægende vandløb.

Vandkolonne: Med håndsvinget bringes vandet først langsomt, så hurtigere i bevægelse, således at en hvirvel skabes. Den spiralformede vandstrøm udgør et af naturens grundfænomener. Spiralen præger også udviklingsbevægelserne i det voksende liv, embryoet i det små samt i rummet, hvor spiralnebulae strækker sig over lysår.

Kædestige: Du vil først krydse kædestigen med hjælp af håndlauget. Hvis du her har lidt øvelse, kan du måske gøre det uden. Her udfordres din balancefornemmelse og bevægelighed i hele kroppen.

Svingbræt: Her kan spillerne træne deres balancefølelse på en fjederfyldt overflade. Ligesom på friløbende, fældede træstammer må hele kroppen kommunikere samspillet mellem tyngdekraft, fjederens tilbageholdende kraft og eget reaktionsmønster. Først med støtte, senere måske uden.

Summekugle: Et hul i en stenblok, stort nok til at stikke hovedet ind og summe. Efter kort tid finder du tonen, der sætter luftmægden mellem hovedet og hulvæggen i vibration. Den resonans, som din egen stemme skaber, overføres fra hovedet til hele kroppen og giver således en indre massage. Derved opleves ens egen stemme på en ny, meget intens måde.

Parabolsk spejlpar: Denne installation tjener til kommunikation og er naturligt nok kun erfaret sammen med andre. Du taler med normal lydstyrke ind i skallen, og dit sprog forstås på den modsatte side og på alle punkter imellem. Dette paraboliske spejlpaar demonstrerer den retningsbestemte udsendelse, samling eller fokusonering af lydspil. Det, som for mange er forståeligt for tv-modtagelse, men stadig ubegribeligt, kan her opdages med lidt egen initiativ og ved hjælp af andre deltagere. Du kan forstå hinanden over 30 til 40 meter.

Oktoskop: Udsigten gennem oktoskopet giver et facetteret blik på den sydlige del af Bellersen og de øvrige omgivelser. Vekselvirkningen af det valgte motiv, ved hjælp af flere spejle inde i apparatet, sammenlignes af Kükelhaus med celledeling, den proces som alt levende er underlagt.

Svingreb: På svingreb-udstyret er der hængt et reb vandret mellem to master. Tre svingreb hænger herfra. Ved samtidig brug af to reb interagerer de forskellige svingninger. En proces, der allerede giver et indtryk af koblede svingninger.

Balanceklodser: Træblokkene er opdelt på to parallelle spændte stålkabler. På grund af forskellige tyngdepunkts højder er de engang ustabile, så stabile. Dette træner balancefølelsen.

Stor gynge: På den store gynge opdager også voksne deres glæde ved den jævnt rolige svingbevægelser igen. I vekselvirkningen mellem at stige og falde opleves modsætninger, der gensidigt forårsager hinanden. Mennesket bliver til svingvægten og mærker kræfterne af at stige og falde på egen krop.

Balancieringsskiver: Med de små balanceringsskiver trænes balancefornemmelsen. Man prøver det to og to, ved at holde hinanden i hænderne, og til sidst forsøger at bevare balancen alene.

Vippe: På vippen kan balancen skabes som på en vægt. Lettere personer placerer sig længere ude for at holde balancen for en tungere person. Omvendt sætter tungere sig længere ind for at kunne vippe ligeværdigt med den lettere.

Rotierende skive 2: Denne skive drejes -langsomt- og observeres fra en afstand af ca. 6 meter. Spillerne får indtryk af, at den tidligere flade, todimensionale tegning derefter synes at blive rumligt. Centrum af skiven er kun svært at genkende i skivens hviletilstand, de mange excentriske cirkelbuer afleder opmærksomheden fra det. Når skiven drejer, bliver centrum blot genkendeligt som det eneste stille punkt. Øjets inerti lader de halvmåneformede flader smelte sammen til perspektivisk tegnede bånd. De beskriver det ydre af en keglestump og dens krat. Fordi midteaksen af den tilsyneladende rumlige kuglekrat falder sammen med centrum af skiverne, kredser den øverste kant af dannelsen om drejeaksen af skiven. Dette fænomen forklarer Hugo Kükelhaus således: "Indtrykket er uundgåeligt, fordi rumligheden er udelukkende skabt af mig selv."

Kaleidoskop: Udsigten gennem kaleidoskopet viser et tilfældigt mønster af mange spejlede, farverige glassten. Der opstår konstant nye symmetrier, nye ordninger, når det store objektbærer roteres.