Sint-Jan Døberkirke: et farveshow

På den rummelige landsbyplads står den gule og hvide, pittoreske kirke i Walsbets. Kirken var afhængig af Johanniterordenen, som i denne sogn allerede i det 13. århundrede havde en gård med vandmølle i Janshoven. Denne orden gav sin beskytter, Johannes Døberen, som skytshelgen for denne kirke. Den romansk-gotiske kirke blev opført i lokal ‘tufsten fra Lincent’. Bygningen er med to skibe og en ‘sydtårn’, hvis fundament består af hård, grå kvartsit fra Tienen. Den usædvanligt placerede tårn med talrige lysåbninger har muligvis fungeret som tilflugtssted for de omkringboende på grund af sin defensive karakter. Den indsnævrede tårnspire daterer sig til det 17. århundrede. Blandt kirkens skatte er det 13. århundrede blokalter af tufsten fra Lincent, sammen med det monolitiske alterblad af Gobertangesten, meget særligt.

Hvis du får chancen for at besøge interiøret, vil de farvestrålende glasmalerier helt sikkert fange din opmærksomhed. I præstehålet henviser oculus eller rundvindue til Faderens og Helligåndens skabende hånd i form af en due. Tilbedelsen af Lammet som den anden person i den Hellig Treenighed kommer til udtryk i det tre-lys vindue. Endelig viser sidevinduerne pave Clemens, diakon Laurentius, kong Ludvig og Josef arbejderen. I den østlige glasparti under tårnet er livet af den Hellig Blasius udstillet i fire scener. Det lille vindue i Blasiuskapellet viser helgenen med to lys i hånden og ved hans fod de knælende tiggere, sognekirken og kvinden med sit syge barn. Glasvinduet på sydmuren viser det Hellig Hjerte af Jesus. Alle de ovennævnte vinduer blev færdiggjort i 1934 og er lavet af kunstneren Joep Nicolaas fra Roermond. De med vævningsprofil tilpassede glasvinduer af R. Daniëls (1947) giver sidebenet en farverig dimension.

Over triumfbuen pryder Johanniterordenens våbenskjold. Det maltesiske kors, som også pryder deres røde kappe af en maltesisk ridder, minder om de otte saligheder, som Kristus satte som livsregering. Da kirken i Walsbets er den eneste i Belgien, der har tilhørt ridderne, har de et særligt bånd til denne kommune. De mødes hvert år siden 1980 for at fejre festdagen for den hellige Blasius.

Præst Lammers har i 1994 beskrevet den hellige Blasius for Walsbets i brochuren “Sogn St. Johannes Døberen Walsbets”. Sandsynligvis blev en relikvie af den hellige Blasius og æren heraf bragt til denne region af hospitalridderne fra Sankt Johannes af Jerusalem. De havde her - som allerede nævnt - ejendomme, bl.a. den nærliggende Sankt-Janshoven, og de besad ret til at besøge kirken i Walsbets. Vi ved lidt om ærbødigheden overfor denne helgen i ancien régime.

I 1903 stiftede præst Descheemaecker et broderskab af Sankt Blasius. Hensigten var især at finansiere restaureringen af kirken. Til det formål blev der desuden også tilbudt en hellige kalender til salg. Helgenen blev til 1994 ivrigt æret. Han blev påkaldt mod kikhoste, strubehoste, kramper og børnelammelse.

Jan Rymenams