Ginkgotræer i Sint-Donatusparken, levende fossiler.

I parken står der to Ginkgotræer. Denne art eksisterede allerede for 180 millioner år siden (Mesozoikum) og er det eneste træ, hvor vi kender både det levende eksemplar og fossil. Træet blev for første gang registreret af vestlige rejsende i det 17. århundrede omkring tempelkomplekser i Japan, men ikke i naturen. Også i Kina blev træet fundet dyrket omkring klostre, men det blev til sidst registreret i naturen i 1916. I 1727 blev det bragt til Europa og blev hyppigt plantet i urtehaver og senere i parker. Det sandsynligvis ældste og tykkeste europæiske træ skulle være blevet plantet omkring 1730 i præstegården i Geetbets.

Det er egentlig et nåletræ, men nålene er vokset sammen og danner et blad, der ligner en andefod. Der er et mandligt og et kvindeligt træ. For at have frø skal de stå i nærheden af hinanden. Frøene ligner lidt frugter på grund af deres kødfulde udseende.

Træet kan blive 1000 år gammelt. Så disse her er stadig ‘unge’. På grund af den alder skulle det ifølge signaturlæren være godt for ‘hukommelsen’. Efter atombomben over Hiroshima var et Ginkgo det eneste træ, der overlevede.

Det var Goethes yndlingstræ, som han dyrkede mange af. Bladet synes at tvivle om det vil være et eller to blade. Det faldt også Goethe i øjnene, og i 1815 skrev han et digt til en af sine mange veninder, Marianne von Willemer. Han sendte det til hende sammen med et ginkgoblade.:

Lever det som en enkelt væsen,
indvendig delt i to?
Eller danner netop den udvalgte
tvilling ét genkendeligt billede?
(Transformeret fra tysk af Mimi Laman)

Jan Rymenams