Minde for ofrene den 23. august 1914 - Dinant

Mindesmærket for ofrene den 23. august 1914 blev præcist 100 år senere, den 23. august 2014, indviet i nærværelse af kongen og myndighederne.

Det er arbejdet af det Bruxelles-baserede arkitektfirma Kascen. Formen ligner en ultra-nud sten, som en monolit der stiger op fra jorden, hvor en krypta er plantet.

Det nye monument til minde om fortiden erstatter det oprindelige monument, der tidligere stod på Place d'Armes, Furore Teutonico, som blev indviet i 1936 og blev ødelagt af tyskerne i maj 1940.

Dette nye mindesmærke er et tag med en topvinkel på 90°, der spejler krydsskipet af kollegiekirken i baggrunden og passer ind i den urbane kontekst. Dets dimensioner er symbolisk ekstrapoleret fra tallet 674; det antal civile ofre i Dinant.

Teksterne, der gennemborer væggene, oplyser rummet på en intim måde. Dette er navnene på ofrene, navne som kun kan læses indefra. Dermed synes de skåret ind i Dinants himmel og projiceret af solstrålerne på jorden eller på selve besøgende på en solrig dag.

Ofrenes alder angives af et simpelt grafisk design, med en firkant for ét år og en linje for ti år.

Begivenhederne den 23. august 1914:

Om morgenen den 15. august 1914 invaderer to tyske bataljoner Dinant. De bliver jaget væk af franskmændene samme dag. Under disse kampe bliver den unge franske lieutenant Charles de Gaulle (den senere general og præsident) såret. Indbyggerne viser offentligt deres sympati for franskmændene.

Da de første tyske spioner træder ind i byen om aftenen den 21. august, begynder de straks at dræbe civile og starte brande. De bliver hurtigt drevet væk af franskmændene, men i mørket kan tyskerne ikke se, hvem der skyder på dem, og de er overbeviste om, at det primært er civile.

Den 23. august bryder helvede løs. Tyskerne sætter en stor offensiv i gang, og det bliver straks klart, at de betragter både franskmændene og indbyggerne i Dinant som fjender. I forskellige kvarterer bliver der straks myrdet i stor skala. "Der er ikke tale om panik blandt soldaterne, men om en systematisk udryddelse med overlagt hensigt af formodet borgerligt modstand", siger de irske historikere John Horne og Alan Kramer.

I Leffe bliver mange beboere trukket ud af deres hjem og fængslet i klosterkirken. 43 mænd bliver hentet ud og skudt. I kældrene i en tekstilfabrik - hvor arbejderne gemmer sig med deres familier - bliver 22 mænd ledt udenfor om eftermiddagen og henrettet. Kvinderne bliver fængslet i klosterkirken i flere dage.

I et andet kvarter bliver civile brugt som levende skjold til at krydse en plads, der stadig er under fransk ild, og derefter fængslet i et jernstøberi. Her bliver 19 mænd skudt, og andre bliver tvunget til at råbe "læve Tyskland, og læve kejseren". Også her bliver 137 mænd og drenge adskilt fra deres familier. Den nederlandske journalist Lambertus Mokveld beskriver situationen: "Forgæves bad kvinderne om nåde for deres ægtemænd, deres sønner og deres brødre", men de 137 mænd bliver henrettet mod en havevæg. "Tschoffen-muren" står stadig som et af monumenterne i Dinant.

I alt bliver 674 civile myrdet i Dinant, næsten 10% af befolkningen. Blandt dem er 26 ældre mænd, samt 76 kvinder og 37 børn. Den tre uger gamle baby Félix Fivet bliver dræbt med en bajonet.

Over 1.100 huse i byen bliver sat i brand, herunder rådhuset og et museum. Byen bliver ødelagt med 80%. Det er det største blodbad, som tyskerne begik mod civilbefolkningen i 1914.

willem vandenameele